Ulighed i sundhed handler om ulighed i reelle muligheder

Det er endeligt lykkedes, at få hul igennem og taget fat på den meget vigtige diskussion om den stigende ulighed i sundhed, vi registrerer i vores samfund. Herunder om vi kan og skal gøre noget ved det, og i givet fald, hvad vi skal gøre ved det.

Der er grupper i befolkningen som skiller sig særligt ud, som grupper hvor uligheden i sundhed er særligt markant. Det drejer sig f.eks om indvandrere fra ikke vestlige lande, udsatte, psykiatripatienter, handicappede, mænd, enlige, fattige m.fl.

Desto flere risikofaktorer – Desto større risiko for, at man ikke er ligestillet i forhold til de reelle muligheder for, at blive tilbudt/ have reel adgang til den mest optimale sundhed/ behandling – hvilket selvsagt er et problem. Både for den enkelte, og for samfundet.

Men hvad skal der så til, for at få vendt udviklingen og få øget ligheden i sundhed? Hvordan øger vi den reelle tilgængelighed til den mest optimale sundhed, for flest muligt?

Der skal flere ting til.

For det første er det helt nødvendigt at erkende, at motivation til sundhed og intelligente incitamenter til en sund livsstil, er helt grundlæggende redskaber, som der skal sættes ind med. Mange ønsker nemlig ikke en sundere livsstil og vil ikke skræmmes til den eller pålægges den – Det store spørgsmål er – Hvad gør vi ved det?

For det andet er det også nødvendigt at erkende, at ligesom indvandrermedicin ud over det somatiske særkende, at have fokus på de kulturelle og sociale aspekter, hos patienterne. Ligeledes bør vores øvrige indsats ifht at få øget ligheden i sundhed, have dette fokus med.

Der er mange grunde til at uligheden i sundhed øges – Uligheden i samfundet er øget gennem de sidste 10 – 12 år og det er klart, at med større ulighed i samfundet, desto flere vil blive udsatte, fattige og/ eller syge som følge heraf.

Centraliseringen af sygehusene og processen mod at få oprettet trygge lokale sundhedshuse sker på samme tid i disse år. Mange er utrygge over alle de nye ting og de mange planer – den større afstand og nye læger.

Mange praktiserende læger når pensionsalderen, lægehuse lægges sammen i større byer. Det fortrolige forhold til en ny læge, kan det tage lang tid at bygge op.

En læge skifter mange ikke bare sådan ud. For mange er sundhed/sygdom nemlig en fortrolig og helt privat ting på linje med økonomi og sexliv. Men på sigt er ideen med større Lægehuse bl.a netop designet til, at undgå egentlige lægeskift, da man som patient kender og ser alle læger, sygeplejersker m.fl. i den praksis hvor man kommer. Samtidigt sikres bedst mulig brug af de samlede kompetencer og evner og flere professionelles blik på den enkeltes symptomer og lidelser. Det bliver godt, når det er udrullet overalt.

Ulighed i sundhed er også manglende viden om og opmærksomhed på, signaler og symptomer fra kroppen og sindet. Hertil kommer manglende vilje/ evne til, at fortælle andre om evt signaler/symptomer – Af og til ligefrem vægring mod, at erkende dem overfor omverden, og sig selv.

I psykiatrien har mange patienter tidligere desværre oplevet, at man overhørte deres somatiske symptomer og opfattede dem som fantasi – Senere døde mange af disse patienter! Denne ulighed er der nu endeligt opstået bred politisk opbakning til, at få bugt med. Det var på høje tid! Fremover skal alle psykiatriske patienter i region syddanmark screenes for somatiske sygdomme. Hertil kommer den nye nationale udredningsgaranti. Det er forventeligt, at overdødeligheden i psykiatrien, grundet ikke opdagede somatiske lidelser, vil falde markant, som følge af disse tiltag. Det er rigtigt godt!

Kort sagt kræver det individuelle og målrettede indsatser, at sikre mere lighed i sundhed. For at sikre mere lige reelle muligheder, skal vi altså henvende os til, og behandle forskellige grupper og individer forskelligt. Der skal motiveres og opmuntres til, fra politisk hold, så viljen og lysten til at være sundt og leve sundt bliver en realitet. Dette skal gøres uden løftede pegefingre og stigmatiseringer – men med anerkendelse og sund dømmekraft.

Når vi tør og gør det, så øger vi ligheden i sundhed og fjerner en stor risiko for mange mennesker, som i dag, af flere forskellige grunde, er stillet ringere end de burde være, hvad angår reel optimal og rettidig adgang til forebyggelse og behandling.

Så bliver det reelt muligt, at komme den stigende ulighed i sundhed, til livs.

Social Balance insisterer: Indfør konjunkturbestemt arbejdsmarkedspolitik!

 

Regeringen står, uagtet gode argumenter, en protesterende fagbevægelse og gode råd fra kloge folk, stejlt på en fastholdelse af dagpengeperioden på 2 år – Glemt er deres egne protester og indsigelser mod samme, da det blev indført – nu er det ophøjet til regeringsgrundlaget, og i det kan man kun ændre, hvis man vil. Javel så. Det er jo ikke ligefrem fordi der ikke har været ændret i det allerede – det har vi alle været vidne til.

 

Argumenterne i regeringens fastholdelse af den halverede dagpengeperiode bygger på, at det tidligere har vist sig i højkonjunkturtider, at det er gavnligt for beskæftigelsen, med en kort dagpengeperiode. Argumentet med, at en kort dagpengeperiode øger beskæftigelsen holder ganske enkelt ikke. Så skulle der være fuld beskæftigelse i Italien som kun har en dagpengeperiode på ½ år. Men her er arbejdsløsheden oppe på over 25%! Vi har lavkonjunktur og der er helt faktuelt ikke arbejde at få for de 162.700 ledige. Det ved regeringen også godt! Ledigheden stiger og stadigt flere kommer tættere på afgrunden, hvor de må gå fra hinanden, hus og hjem, for at kunne brødføde deres børn. Det er forfærdeligt, og det er i den grad på tide at regeringen får øjnene op!

Man vander jo heller ikke haven i regnvejrsperioder

 

Da beskæftigelsen var på det højeste i 2007 var der kun 50.000 arbejdsløse. På dette tidspunkt ville det have givet mening af have en kort dagpenge periode på 2 år. Tiderne var til det, og de beskæftigede arbejdede faktiske ofte mere end 37 timer om ugen.

Da lavkonjunkturen slog igennem i 2010 og 2011 gennemførte man først forkortelsen af dagpengeperioden og reducerede så mulighederne for efterløn. Problemet er ikke blot, at det var for sent. Problemet er, at det ikke giver mening at udvide arbejdsudbuddet i en tid med lavkonjunktur. Det svarer til at man fastholder beslutningen om at vande haven (en beslutning som blev truffet i en tørkeperiode), selv om det regner udenfor og alle vejrudsigter forudsiger, at vi står foran en meget lang periode med skybrud hver anden dag.

 

Der er masser af gode bud på løsninger, som tilsammen vil kunne sikre os et arbejdsmarked som både er stærkt og fleksibelt. Afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt, indførelse af konjunkturbestemt dagperiode, ret til (mere end 6 ugers) uddannelse (uden aktiveringspligt) under ledighed, SU sats på kontanthjælpsniveau osv. Kommunalforsker Roger Buch anbefaler også, at vi genopfinder efterlønnen. Det er en god ide! Mange unge mennesker der står med svendebrev fra erhvervsskolerne og kan ikke få arbejde, fordi virksomhederne ikke længere kan tilbyde dem job, idet de ældre medarbejdere bliver på arbejdsmarkedet. Ungdomsarbejdsløsheden er det langt større problem end efterlønnen.

 

I de gode tider skal man forberede sig på de dårlige.

 

I en lavkonjunktur bør dagpengeperioden forlænges op til 4 eller 5 år, og arbejdstiden evt. reduceres til 35 timer eller noget af arbejdstiden kunne med fordel bruges på uddannelse. Selv arbejdsmarkedskommissionen foreslår i 2009, at såfremt ledigheden stiger tilstrækkeligt, forlænges dagpengeperioden med op til 2 gange et halvt år. Denne passus kom ikke med i forliget mellem VKDF og R, selvom det rent faktisk stod i de radikales genopretningsplan 2015. Regeringen opfører sig som ”konen med æggene” i denne sag, og det er kun dem selv og få andre, der stædigt nægter at indse, at det kun er spørgsmål om tid, før kurven falder og æggene knuses! Vi synes det ville være klogt af dem at komme til fornuft, før det sker!

Budgetforhandlingerne er i gang i RSyd – Vi er med!

Budgetforhandlingerne er netop gået i gang i Region Syddanmark og vi har sammen med RV stillet en række socialt ansvarlige og balancerede ændringsforslag.Vi har indtil videre skrevet debatindlæg om 2 af vores ialt 6 ændringsforslag – og udsendt 1 pressemeddelelse om et tredje forslag. De er gengivet herunder. Vi stiller herudover bl.a forslag om oprettelse af et team af Stresskonsulenter som skal hjælpe med at nedbringe stress og sygefravær på regionens afdelinger og områder hvor der er brug for det. Vi understreger vores ønske om fortsat fokus på og prioritering af energioptimering (Grøn energi) i vores byggerier mm. Endeligt stiller vi også forslag om 2 pilotprojekter indenfor psykiatrien – Dels ligestilling af psykiatriske patienter vedr udredning og behandling af somatiske lidelser og dels implementeringsstragi for diagnosegarantien indenfor psykiatrien.

Debatindlæg 1 : Varieret og ernæringsrigtig kost i ambulatorier og på skadestuer

Når vi som patienter og pårørende kommer på regionens skadestuer og på vores ambulatorier bør vi kunne forvente at det er muligt i ventetiden – som af og til godt kan være lang – at købe varieret og ernæringsrigtig mad og drikke – men sådan er det desværre ikke altid og ikke alle steder. Det er mange steder kun muligt at købe slik, chokolade, sodavand og varme drikke og andre steder er det slet ikke muligt at købe noget som helst. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt!

Som sundhedsvæsen er det helt naturligt at vi selv signalerer og tilbyder sundhed – og herunder mulighed for at ernære sig, men på en balanceret måde, så det ikke bliver til formynderi og tvang, men derimod et reelt valg.

Vi stiller derfor sammen i de forestående budgetforhandlingerne forslag om at det fremover skal være muligt at købe varieret og ernæringsrigtig mad og drikke som patient og pårørende i vores ambulatorier og på vores skadestuer. Vi foreslår at det sker ved at indføre en klausul om, at de som byder ind på levering af mad og drikke til disse steder, SKAL tilbyde et alsidigt og ernæringsrigtigt sortiment, for at kunne blive leverandør på opgaven.
Vi tror at både patienter og pårørende vil sætte pris på og blive glade for muligheden for at kunne ernære sig sundt og varieret når de gæster vores skadestuer og ambulatorier – og ser det som en helt naturlig del af vores virke, at sikre at ingen skal hverken sulte eller tørste som patient eller pårørende. Vi finder det dog samtidigt naturligt at man som ambulant patient/ pårørende selv betaler for det som man skal have at spise og drikke, frem til en evt indlæggelse eller i bedste fald, hjemsendelse efter endt behandling.
Debatindlæg 2: Trygheden skal bevares!

Efter, at forsvaret harbesluttet at lukke akutbilen i Oksbøl under ferieperioder, efterlader det Varde Kommune og Vestkysten i en uholdbar situation i ferieperioder, hvor der er mange turister og øget aktivitet. Responstiden bliver øget vaesentligt, da Varde Kommune geografi sk er forholdsvis stor. Falck har løst opgaven i sommerperioden efter regionsrådsformandens beslutning, Da forsvaret har bebudet at lukke deres laegebil 72 dage om året, vil det betyde, at regionen nu skal fi nde en løsning i ferierne.

I de netop indledte budgetforhandlinger vil Social Balance sammen de radikale stille forslag om at akutbilen, som i sommeren 2012 har sikret trygheden i området, fremadrettet opererer i de ferier, hvor der er mange turister. Således at trygheden i området bevares i ferierne.

3) Pressemeddelelse: Regionens medarbejdere skal screenes for FVU behov

Region Syddanmark skal tilbyde alle sine ansatte at blive screenet for behov for FVU (Forberedende Voksen Uddannelse). Det foreslår Radikale Venstre og Social Balance deres forslag til budgettet for 2013.

- Vi ved, at nogle af vore ansatte har besvær med de basale skolekundskaber, siger Mette Valentin, Social Balance. Selvom de fungerer godt i deres nuværende job, er det meget relevant at tilbyde en opkvalificering. Ingen kan have et uændret job gennem hele arbejdslivet. Manglende basale skolekundskaber kan gøre medarbejderne utrygge ved at skulle påtage sig andre arbejdsopgaver. I værste fald kan begrænsede evner til at læse og skrive føre til arbejdsløshed, hvis medarbejderens nuværende job forsvinder.

- En ansvarlig arbejdsgiver tager hånd om medarbejdernes kompetence, således at de er kvalificerede til morgendagens udfordringer supplerer Kristian Grønbæk Andersen, Radikale Venstre. Kan vi derudover gøre brug af jobrotationsordningen, så andre kan komme i arbejde, i hvert fald i en periode, har vi slået to fluer med et smæk.    

Undervisningen skal så vidt muligt foregå på arbejdspladsen og undervisningstiden medregnes i medarbejdernes arbejdstid. Medarbejderne skal forpligte sig til at forberede sig i fritiden.

 

Partinavnet er blevet godkendt – Vælgererklæringerne er klar!

Vi er RIGTIGT glade!
Vi har modtaget brev fra økonomi og indenrigsministeriet med besked om, at valgbarhedsnævnet har godkendt vores ansøgning – partinavnet Social Balance er hermed blevet godkendt, og vi har samtidigt fået de vælgererklæringer som skal bruges, når de godt 20.000 underskrifter nu skal samles ind!
DU kan hjælpe ved at gå ind på dette link: http://socialbalance.dk/vaelgererklaering/ – Printe, udfylde og få dit folkeregisters godkendelse – og herefter sende den til os :o ))
Du kan hjælpe ENDNU mere ved at få dine venner og bekendte til at gøre det samme – SAMMEN kan vi gøre det!
På forhånd tusind tak!

NEJ til Dagpengeforringelser – JA til opkvalificering og uddannelse af ledige

Det danske dagpengesystem er under pres og har været det siden det blev indført i 1977. Med efterlønsreformen i VKO´s sidste år, besluttede man at forkorte DP perioden endnu engang – de blev halveret til bare 2 år. Samtidigt blev det gjort sværere at optjene dagpenge, idet man nu skal arbejde dobbelt så længe (1 år) for at få ret til dagpenge, hvilket jo ikke giver nogen mening i en tid, med historisk lav arbejdsløshed.

Bruttoledigheden er pt. Ca. 6% – Så lav har arbejdsløsheden ikke været siden starten af 70érne, hvis man ser bort fra de urealistiske lave år 2005 – 2008 som var forårsaget af et lånebaseret overforbrug.

Det er helt skævt at forringe dagpengene og slet ikke noget som på nogen måde sikrer Social Balance. Tværtimod!

Mange familier vil blive tvunget til at gå fra hus og hjem, deres økonomi vil kuldsejle og det vil selvfølgeligt ramme dem både socialt og menneskeligt meget hårdt. Det vil vi ikke være med til! Den forlængelse på ½ år som blev indført med efterårets finanslov, vil desværre kun udsætte katastrofen kortvarigt.

Allerede fra januar 2013, vil flere tusind hver måned, rammes, med store menneskelige og økonomiske følger, som det bliver meget svært at rette op på igen. Vi mener at dagpengeperioden skal føres tilbage til 4 år. Samtidigt mener vi at der bør sikres RET til uddannelse og opkvalificering for ALLE ledige.

For dagpengemodtagere bør det gælde for HELE dagpenge perioden, og for kontanthjælpsmodtagere, bør det sættes i stedet for meningsløs og fremmedgørende aktivering!

Det vil skabe tryghed, mere Social Balance og ikke mindst sikre at de ledige opnår de kvalifikationer og kompetencer som vi som samfund på sigt har brug for!

Vi skal væk fra myterne og gå en anden – Socialt Balanceret og anstændig vej!

Myter og dommedagsprofetier ligges aktuelt til grund den fremherskende ide om,  NØDVENDIGHEDEN af et højrefløjs inspireret menneskesyn hvor velfærdsstaten øjensynligt desværre må reduceres til Poor Welfare a la fattigvæsenet i forrige århundrede – det er temmeligt foruroligende at S og RV (og til dels SF) hopper på limpinden!!!

Nationalregnskaberne viser tydeligt, at vi i 2011, havde den største vareeksport nogensinde – hele 579 mia. kr og vi havde ligeledes det største overskud på vare og tjenestebalancen nogensinde – et overskud på 94 mia. kr. Dette gælder også, når der ses på værdien i danske kroner af vores samlede produktion i alt pr beskæftiget. Den var i 2000 på 786.184 kr. og i 2008 på 1.086.404 kr. Så helt skidt med vores produktion er det altså ikke. Men det er rigtigt at vi har fået langt flere i service, administrations og handelsfagene og langt færre indenfor industri og håndværk. Vi er på vej mod et højpotent videnssamfund og har her en stor udfordring i selve den omstillingsproces som der her finder sted. Men produceres – det gør der stadigvæk!

I Kriseåret 2009 var der desværre en nedgang til 1.030.392 og i 2011 igen en stigning til 1.160.790. Et enkelt års mindre fald i produktionen kan ikke i sig selv ødelægge landets økonomi for flere år men det er klart at det uventede fald kan og vil kunne mærkes i nogle år frem, da forventede indkomster plus det omtalte fald, skaber et hul, som vil følge os i nogle år, før det er udlignet. Kort sagt har vi brug for at tøjle de offentlige udgifter, fordi VKO har tillad overforbrug og skattelettelser, og har dermed brugt løs af de 7 fede år, i stedet for at styrke økonomien så den bedre kunne stå igennem en krise - men vi ER på rette kurs igen.

De offentlige udgifter skal tøjles og folketingsflertallet er desværre enige om, at det skal ske ved at forringe vilkår og muligheder for de, som modtager offentlig forsørgelse, de  syge, ledige og handicappede. Men, samtidigt med væksten i vores produktion har vi reelt haft en stærk aftagende vækst i offentlige udgifter til forsørgelse, så disse udgifter, målt i pct af værdien af vores produktion, nu er det samme som i 1980. De sociale udgifter (målt i i pct. af vores produktion) er på det samme beløb som i 1971 og antallet af offentligt ansatte pr 1000 indbyggere er det samme som det var i 1988.

Sagt med andre ord drejer de samlede øgede udgifter til det offentlige sig ikke om, at der er kommet flere varme hænder eller bedre vilkår for ledige og andre på overførselsindkomst. Der er i stedet sparet på de varme hænder og øget på administration og kontrol af de, der er på overførselsindkomst. Bureaukratiet er blevet absurd og omsiggribende under det neoliberale doxa om at piske og sulte de ledige, udsatte og syge til at få et arbejde og blive raske. Men på bundlinjen er det helt evident, at det ikke er de, der forsørges helt eller delvist af det offentlige, som har tynget de offentlige udgifter så voldsomt ned. Det har til gengæld kontrollen og administrationen af denne kontrol. Det kan – og skal vi vælge at ændre på!

Det ser altså måske i virkeligheden ikke HELT så sort ud for vores samfund. Og det er på tide at debattere hvorvidt de øgede offentlige udgifter til eksempelvis bureaukrati, bankpakker og kontrol er rigtigt givet ud. Hvis nu vi i stedet sikrede at så få som muligt udstødes, tabes på gulvet og brydes ned i det system som vi alle betaler til, og som er der for netop at undgå disse følger af ledighed, sygdom, handicap og lignende, så ville det afgjort være et stort plus, både for den enkelte og for samfundet som helhed. Vi skal fastholde at der ER en anden vej og et andet menneskesyn, end det som er fremherskende på højrefløjen.

Vi skal turde at debattere hvorvidt vi overhovedet reelt har en alvorlig velfærdstruende krise her i Danmark, eller om den måske pustes op og holdes kunstig i live, ved politikernes holden fast i det borgerlige menneske – og samfundssyn, bureaukratiet og den uafbrudte talen om den økonomiske krise, der medfører, at dem med rigeligt med penge ikke tør bruge dem af frygt for ledighed, og som giver et desværre bredt folketingsflertal en undskyldning for, endnu engang at sende regningen til de mest udsatte, syge og ressourcesvage borgere i samfundet.

Vi skal VÆK fra myterne og de fremmanede dommedagsprofetier – og venstrefløjspartierne i folketinget skal turde at genfinde troen på en ANDEN, Socialt Balanceret og anstændig vej!

En markant afbureaukratisering og forenkling af de offentlige systemer – grøn vækst – uddannelse, opkvalificering og en tidlig, helhedsorienteret og forebyggende indsats, vil som start, sammen med et stop af FP og Fleksjobreformen, genindførelse af 4 års dagpengeret, og en genindførelse af det enstrengede system i den sociale sektor, være et godt bud på, hvordan vi kommer helt og styrket videre – uden samtidigt at tage livet af det unikke velfærdssamfund som Danmark indtil for få år siden har været berømmet og beundret for, overalt i verden!

Lad os afbureaukratisere og reformere Danmark!

I stedet for altid på venstrefløjen, kun at tale om at vi skal betale mere i skat mens borgerne tydeligt ser og mærker at velfærdsydelserne og systemet stadigvæk udhules alligevel – synes vi det ville være på sin plads med en reformering af hele den måde vi har indrettet vores samfund og vores systemer på!

Vi tror at der kunne spares rigtigt mange penge på at afbureaukratisere og forenkle systemerne og på at satse helhjertet på tidlige, helhedsorienterede og forebyggende indsatser!!!

Derfor siger vi NEJ til den aftalte førtidspension – og fleksjobreform!

Lad os starte med at slå en ting fast: Selvfølgeligt skal (også) unge som er syge eller på anden måde har brug for omfattende, langvarig hjælp, tilbydes den rette individuelle hjælp og den skal selvfølgeligt være helhedsorienteret- – Det er jo en grundpræmis i alt socialt arbejde!
Det SKAL gøres bedre!
Selvfølgeligt skal vi gøre det bedre end vi gør det i dag – med SIKRING af en tovholder som følger de udsatte voksne som unge (Dvs tovholdere som modsat det generelle bilede nu, bliver på posten igennem hele forløbet) – MEN det er altså IKKE i orden at sætte alle de kronisk syge/ handicappede under 40 ned på kontanthjælpssats og at lade fleksjobbere betale regningen! Vi mener at vi derimod burde have minimeret skattelettelserne, og alene have givet lettelser (om nogen) til dem som betaler mellemskat!
Gode elementer i reformen!
Der ER gode elementer i reformen, men der er bare det problem at det er gammel vin på nye flasker – Uden ressourcer der følger med til HELE indsatsen – helt fra starten af – fører det ingen steder hen! Her taler vi særligt om varme hænder og tid samt reelle muligheder for reelle uddannelses og omskolingsforløb – Personlig udvikling etc.
Hertil kommer der altså det helt springende punkt at det forudsættes at alle disse syge, handicappede og nedslidte borgere IKKE gør deres bedste som det er nu – At de kan mere end de gør og viser og – at de bare passiviseres og parkeres af deres sagsbehandlere uden videre – Det er mildest talt en urigtig fremstilling af virkeligheden og det er at generalisere over de enkelttilfælde som der retteligt er derude i de fleste kommuner, – som af flere grunde – oftest ressourcemangel – ikke får den rette hjælp og støtte!
2 elementer som vi er LODRET imod

Der er specifikt 2 ting i reformerne som vi er lodret imod:

1) Fastsættelsen af en grænse på 40 år for tilkendelse af FP

2) Nedregulering af indtægt i takt med øgning af sygdoms/svækkelsesgrad hos fleksjobbere Herudover kastes disse borgere ud i kamp om job med de andre mindst 160.000 ikke syge/ handicappede ledige der er for øjeblikket!

Helhedssyn og tidlige indsatser er ikke noget nyt
På plus siden er det godt at helhedssynet og aktive forløb atter sættes i fokus – men det er altså ikke noget nyt at det skal være der – allerede i 1999 fik vi aktivloven som understregede at indsatsen skulle være aktiv – helhedssynet er iøvrigt en del af hele det socialrådgiverfaglige fundament! Det er iøvrigt allerede lovbestemt at hvis FP modtagere får ændrede forhold er de forpligtet til at fortælle dette så deres sag kan genoptages! At fleksjobområder længe har haft brug for en grundig revision er vi helt enig i, for det fungerer ikke ordenligt – men det er ikke en yderligere komplicering af fleksjobbernes vilkår og muligheder der er brug for – Det er derimod mere helhedsorienteret og tidlig hjælp, større gennemskuelighed og ikke mindst sikring af deres økonomiske fundament!

Det er job der mangler – ikke flere arbejdsløse!

Sidst men ikke mindst er vi meget kritiske overfor det faktum at regeringen med denne reform igen fokuserer på, at tvinge flest mulige i job – ikke alene er det uforskammet og uanstændigt at presse syge og handicappede borgere yderligere – det er også absurd i en situation hvor der er over 160.000 ledige samt stadigt flere i aktivering og andre foranstaltninger, som fjerner dem fra statistikkerne over de officielle arbejdsløshedstal!Langt de fleste ledige VIL gerne i job, hvis blot jobbene var der og hvis de havde kompetencerne til at bestride dem! Det er jo der – der bør sættes ind – UDEN at fjerne fundamentet under de ledige  men ved at opkvalificere og uddanne de ledige og ikke mindst ved at skabe de jobs som der helt faktuelt IKKE er der!

Læs mere

Mette Valentin (Medstifter af Social Balance) har skrevet nogle blogindlæg på bloggen Valentins Hjerterum, om disse emner.

Først og fremmest dette blogindlæg om aldersbegrænsning på førtidspension (Skrevet i februar 2012) http://valentinshjerterum.wordpress.com/2012/01/05/kronisk-og-uopretteligt-tab-af-arbejdsevne-er-altsa-ikke-aldersbetinget/#comment-1123

Og sidst, men ikke mindst, dette blogindlæg, som meget godt belyser, hvad vores visioner og tanker er, omkring hvordan vi behandler de borgere som kommer i kontakt med det sociale system – En vision som både højner indsats og effekt og sparer samfundet for store summer – både på kortere og på længere sigt!
www.valentinshjerterum.wordpress.com/I-have-a-dream/

 

 

Pressemeddelelse: Vi skal gå på 2 ben ifht Kina

Der bør være balance i tingene.

Da kulturministeren valgte at tage til Ukraine, var der stor forargelse i den borgerlige lejr, men når det drejer sig om Kina er kritikken ikke eksisterende , til trods for, at det der sker i Ukraine, er vand i forhold til hvad der sker i Kina.

Kulturministerens argument for at tage til Ukraine var, at bevare dialogen og give udtryk for sine holdninger til politikerne. Derfor ville det også have klædt regeringen at drøfte menneskerettighedsspørgsmålet med Kina, når de er på besøg i landet.

Vi placerer os ikke på den høje hest, og kan godt forstå at, i krisetider betyder arbejdspladser og investeringer mere end mere abstrakte ideologiske holdninger. Vi kan godt forstå at arbejderne i Varde og Nordals er glade for at deres virksomheder vokser eller blive bibeholdt. Dog skal man være opmærksom på, at der skabes flere arbejdspladser i Kina end i Danmark, og man skal fortsat udvikle know how i virksomhederne, for eller bliver virksomhederne være flyttet til udlandet når kineserne har opdateret deres viden gennem de danske virksomheder som de overtager.

Derfor mener vi at man skal gå på to ben. Udvide handlen men samtidig drøfte menneskerettigheder. Hvis kinesernes levestandard øges gennem samhandlen kan det faktisk godt have indflydelse på deres holdning til deres egne magthavere. Det har historien vist før.

For yderligere information kontakt

Mette B. Valentin               &                   John Hyrup Jensen

Tel; 29418429                                          Tel: 40355119
(Stiftere af partiet Social Balance )

Nyt parti ser dagens lys!

Velkommen til vores hjemmeside

Vi er et nyt politisk parti, på venstrefløjen af dansk politik. Vores mission er at kæmpe for – og sikre – Social Balance i den politik som der føres og ikke mindst i vores samfund. Det mener vi, at der i høj grad er brug for.

Vi har således det som vores formål, at kæmpe for, at der til enhver tid er Social Balance, i den politik som der føres.

Partiets navn er Social Balance.

Vores mål med dannelsen af dette parti er, at samle de mange gode kræfter der, som vi, ønsker mere social balance i samfundet. Vi vil i forlængelse heraf, opstille partiets kandidater på lokale og regionale lister under fælles betegnelsen ”Social Balance”. Vi vil arbejde for at opstille kandidater til valg i region syddanmark og regionens 22 kommuner, men er åbne for at inddrage landets øvrige regioner og kommuner, såfremt der som ventet, viser sig interesse herfor.

Der vil blive indkaldt til generalforsamling i partiet, august/ september 2012, hvor vi håber at mange medlemmer og andre interesserede vil dukke op og melde sig ind i partiet.

Social Balance har pt. 2 folkevalgte regionspolitikere, som du kan læse mere om under fanen Politikere.